Her i de sønderjyske landsdel oprettede man “Det frivillige Brandværn”, dvs, at brandfolkene ydede deres hjælp på frivillig basis. Når brandhornet gjallede i byens gader, havde brandmændene pligt til at møde ved såvel dag som nat. Enhver by og landsby fik efterhånden på frivillig basis oprettet sådan et brandværn. Efterhånden fik man i alle byerne – også i landsbyerne, anskaffet slukningsmareriel, f.eks. en hestetrukken sprøjte, der skulle betjenes af 4-6 mænd. Med datidens materiel var det svært at stille noget op imod ildens rasen. Det endte som regel med at det hele brændte ned til grunden.